Velkommen

Her vil jeg blogger om min store hobby, nemlig kager!!

tirsdag den 30. oktober 2012

Medaljer

I søndags bagte vi medaljer herhjemme, og uhmmm de var bare gode.

Opskriften er fra Mette Blomsterberg, og kan klart anbefale at du prøver den

Medaljer

Mørdej:
300 g. hvedemel
100 g. flormelis
150 g. stuetempereret smør
1 stk. æg

Vanilje creme:
2 ½ dl. sødmælk
½ stk. vanilje stang, Polynesisk
35 g. sukker
20 g. maizena
40 g. æggeblomme (2 stk.)

Glasur:
ca. 150 g. flormelis
& en anelse vand

Pynt & opbygning:
ca. 150 g. jordbær marmelade
ca. 4 dl. piskefløde til flødeskum
ca. 30 g. finthakkede usaltede pistacie kerner til drys
ca. 2 stk. friske jordbær til pynt

Mørdej:
Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.
Dejstykket udstikkes i ca. 20 stk. cirkler á ca. 7 cm. i diameter. Anvend gerne et "kruset" udstikker sæt - alternativt et glas eller lign….
Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. Bundene afkøles på bagerist.

Vanilje creme:
2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.
Kornene blandes med sukkeret & mases sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, maizena & den resterende ½ dl. mælk piskes godt. Tilsæt blommerne & pisk igen.
Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Cremen hældes straks i en beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, således at der ikke dannes kondens.
Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).

Opbygning:
Piskefløden piskes til flødeskum (ikke for stiv). Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl & sprøjtes sirligt i en høj krans på de 10 bunde. (Læg sprøjteposen med fløde-skum i køleskabet imens medaljerne bygges videre op…).
Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. Den iskolde vaniljecreme piskes lind med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. (Anvend gerne en engangssprøjtepose uden tyl!!).
Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.
De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med finthakkede pistacie. "Lågene" lægges på som top. Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær.

Opbevares i køleskab indtil servering.

Vi fik 18 stk ud af opskriften, dog lidt mindre, brugte en 6 cm. kruset udstikker .

Her lige et billede af vores resultat, dog uden pistacie kerne, kunne simpelhent ikke finde dem i nogle af vores supermarkeder, og jordbær da det jo er helt uden for sæson